Beboermøde den 31. august 2023

Afdeling:
Tambosundvej
Referent:
Sara Diana Fayed
Dato og kl.:
31. august 2023 kl. 19:00
Sted:
Aktivitetshuset
Deltagere:
Afdelingens beboere Spisning - stater kl. 18.00
1: Godkendelse af vedlagte forretningsorden for beboermødet

Godkendt.

2: Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslår Erik Bossen. Erik er valgt.

3: Valg af referent

Bestyrelsen foreslår Sara Diana Fayed. Sara Diana er valgt.

4: Valg af stemmeudvalg

Der peges på varmemesteren Morten og økonomiafdeling repræsentant John.

5: Afdelingsbestyrelsens årsberetning

Hanne Broe læser kort op af årsberetningen. Årsberetningen kan findes på hjemmesiden og den er også blevet udsendt med beboermøde invitationen.
Der vil blive implementeret mere Vild med Vilje i vores afdeling de kommende år.
Vores ture ’ud af huset’ har været en stor succes med god opbakning fra vores naboer.
Sundparken kom på Danmarkskortet med Boligorganisationernes Landsforenings Folkefest.
Afdelingen har gennemgået en masse arbejder ift. facaderenovering, nye altanskærme og forskønnelse af vores grønne områder.

Der er spørgsmål til årsberetningen:
Nr. 8 st: Det er fint med de grønne områder og meget dejligt. Desværre var vi ikke med til indvielsen, men vi er meget glade for at der er et sted til børnene. Jeg har en enkelt kommentar til altanværnet: Der er nogle, der er blevet snydt. Det der var der før – var det ikke godt nok? Hvad er årsagen til, at de blev udskiftet?
- Årsagen er, at de gamle værn havde en masse problemer ift. alger og den lim der holdt glasset sammen. Grunden til at det blev mat er fordi flere beboere oplevede gener med at folk kunne se ind i boligerne. Derudover kunne vi få de matte glas til en meget bedre pris end hvis vi havde valgt de gennemsigtige. Bestyrelsen tog en beslutning om, at økonomien også måtte styre.
Ift. husnumrene der er i går farver, så er det svært at se husnumrene fordi der mangler lys til dem og nogle gange er lyset ikke nok til at oplyse numrene eller stierne.
- Bestyrelsen vil sammen med varmemesteren tage stilling til dette problem.
Vores hæk i øverste gade er ikke så gode. Bærrene på laurbærkirsebær er giftige. Vi skal sikre, at hverken hunde eller børn spiser dem. Derudover er der også problemer med, at der bliver smidt en del affald/cigaret, skodder som ender i vores hække.
- Der er stor forståelse for, at hækkene ikke er så tætte og det er træls. De vil vokse tættere i de nærmeste år. Hækplanterne er blevet valgt fordi de er hurtigt voksende og stedsegrønne.
Det ville være rart, hvis der blev taget hensyn til hinanden. Hvorfor er der ikke noget til at stoppe regn/skidt fra at falde fra overboens repos?
- Bestyrelsen vil sammen med varmemesteren undersøge muligheder for at stoppe vand/sne fra at falde ned til stue-etage-indgangen.
Beretningen er godkendt.

6: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2024

- John Svalgaard fremlægger budget og besvarer spørgsmål.
År 2022 medførte et underskud på 254.376 kroner. Derudover har der været en fast husleje i 8 år (uden huslejestigninger). Desværre må vi meddele en huslejestigning på 2,27% fra år 2024.
Bygge-/renoveringslånene er udløbet, men den udgift bliver så overført til Himmerlands Dispositionsfond og 2/3 dele til landsbyggefondens dispositionsfond.
Derudover kommer der en stigning til offentlige udgifter (renovationen m.m.).
Efter den nye overenskomst til vores ansatte, hvor der kommer en mindre stigning i løn.
Henlæggelserne; det er afdelingens egen opsparing, der skal dække ting som ny maling til facaden, sommerfester, reparationer, m.m.
- Der mangler 323.000 kroner i budgettet, hvilket desværre medfører en huslejestigning på 2,27% eller 876,54 kroner/m2 om året.
Budgettet er godkendt.

7: Indkomne forslag

Forslagene behandles:

Charlotte Zeuten:
Første forslag:
Flere dyr pr. husstand, dog kun en kat pr. husstand. Forslagsstiller vil gerne have en snak om det med resten af beboerne. Charlotte vil gerne ændre forslaget til 2 husdyr pr. husstand, dog kun 1 kat.
Stemmerne er talt sammen til:
JA: 24
NEJ: 32
Forslaget frafaldes.
Forslag om fugle voliere:
Forslaget er nedstemt.
Forslag om vildt-redder:
Det præciseres i forslaget, at der kun må plejes mindre dyr såsom pindsvin og kattekillinger.
JA: 23
NEJ: 26.
Forslaget nedstemmes.
Forslag 3:
Forslagsstiller er ikke til stede:
Forslag om hundegård på hele sundparkens plæne.
Plænen tilhører hele sundparken, hvor forslaget tidligere er blevet stillet og stemt ned.

JA: 18
NEJ: 32
BLANKE: 6.
Forslaget nedstemmes

Forslag 4: Brian Jørgensen:
Indkøbe et flaske-/bar køleskab til vores fælleshus.
Det er en enig forsamling, der vil have bestyrelsen til at arbejde videre med at udtænke løsninger ift. køleskabet.

Forslag 5 frafalder, da det omhandler råderetten.

8: Valg af 3 medlemmer til afdelingsbestyrelsen

På valg er:
Hanne Broe - modtager genvalg
Steen Jørgensen - modtager genvalg
Sara Diana Fayed - modtager genvalg
Alle er genvalgt, da ingen andre stiller op.

9: Valg af suppleanter

1. Majbritt nr. 75 st.
2. Dorthe nr. 15 st.
3. Vivi nr. 57 st.

10: Eventuelt

Rikke Engelbrecht introducerer sit arbejde som beboerkonsulent for hele Sundparken. Sundparken har et fælles aktivitetshus, hvor der er mange forskellige aktiviteter for og af beboerne. Sundparken har også Byttebørsen ved Lidl – Byttebørsen har mange spændende brugsgenstande, der er helt gratis.
Rikke laver også en masse socialt fagligt arbejde og er god til at hjælpe med kontakt til det offentlige; jobcenter, psykiatrien, IT-udfordringer og meget mere!
På lørdag d. 2/9 er der løb mellem husene i Kildeparken (Fyrkildevej, Ravnkildevej, Blåkildevej). Alle er velkomne!

Det bliver forslået, at der bliver etableret en sti fra Tambosundvej til aktivitetshuset:
Forslaget tages op til SU-mødet.

Miele-vaskeriet: Der er problemer med bookinger af festlokaler og værelser. En beboer har oplevet, at booking er blevet slettet på dagen.
Tørretumblerne: tøjet bliver ikke helt tørt. Svaret er desværre, at det er en varmepumpe-tørretumbler.
Hvis der skal komme en konsulent ud, så skal det være et tidspunkt beboerne er hjemme fra arbejde. Det bliver taget med til SU-møde.
Priserne i vaskeriet er steget til 14 kr.
Der er meget lydt i vores lejligheder – beboeren nævner særligt soft-close toiletbræt/-låg. Der bliver udskiftet til soft-close toiletbræt, når det er i stykker.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK