Bestyrelsesmøde den 28. juni 2022

Afdeling:
Tambosundvej
Referent:
Finn Thomsen
Dato og kl.:
28. juni 2022 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Varmemester Morten Bestyrelse: Finn, Steen, Hanne, Annette, Henny, Sara Diana
1: Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

2: Til og fra varmemesteren

Småbørnslegepladsen, hvor langt er vi i processen?
- De mangler nogle enkelte leverancer. Inspektøren er i kontakt med Elverdalen.
Beplantning i midtergaden (vanding)
- Der er blevet plantet nye træer og der er meget tørt. Varmemesteren og gartnerne vander en gange om ugen. Det tager halvanden dag at vande alle planter i Sundparken.
De har fundet en effektiv måde at fylde den mobile vandtank og til at vande alle bedene.
De grønne områder:
- Klipning af stier, der leder fra den øverste parkeringsplads til Næssundvej. De blev klippet i sidste uge, men de må gerne klippes lidt grundigere. Det gøres snarest.
- Vildtstriber/Vild med vilje. Græsset mellem Sallingsundvej og Tambosundvej får lov til at stå vild. Der vil blive sået vildtfrø på de nyetablerede bakker til næste sæson – der vil blive skiltet med det, så nysgerrige kan læse om projektet.
- Kirsebærlauerbærene i øverste gade bliver klippet, så de holdes i højde med postkasserne.
- Hækkene anbefales at blive klippet en gang årligt jf. husordenen, hvor det står, at det skal gøres senest 1/9.
- Der er kommet nye regler om sprøjtemidler, så boligforeningen må ikke benytte sprøjtemidler. Der bruges i stedet en brænder til at brænde ukrudt.
I nederste gade, nr. 55-81, udgør det desværre en brandfare, da revnen mellem fliser og hegnet gemmer på visne blade og lignende. Der gøres opmærksom på, at der bliver støbt inden længe.

Asfalt i midtergade:
- Status på afstribning af båse: Der afstribes snarest, så der kommer klar marken af båse i midter- og nederste gade.
Udskiftning af vandmålere i lejemålene:
- Udskiftningen af vandmålere forventes at påbegyndes slut august. Beboerne får besked i postkassen med individuelle tidspunkter for udskiftning.
Status på maling af facader:
- Arbejdet er påbegyndt. For fremtiden får beboerne besked, før malerne kommer til deres lejemål.
Affaldssortering:
- Aalborg Kommune har informeret om nye sorteringsregler for plast, metal og mad- og drikkekartoner. Vi afventer stadig mere information om flere affaldssorteringer. Farligt affald kan indleveres ved miljøstationen ved øverste parkeringsplads ud for nr. 27.
Kommunen har bestillerordning, hvor de afhenter stort affald (sofaer, store hvidevarer, m.m.).
Samarbejdsudvalget mellem Sundparken har aftalt med renovationsvæsnet, at de afholder en informationsaften om affaldssortering for beboerne.
Benzin til plæneklipperen:
- Der er fyldt benzin på plæneklipperen og der er kommet ny klinge på.

Eventuelt fra varmemesteren:
- Der er ikke plads til, at der kan lægges ordentligt asfalt i øverste gade, hvor der er blevet fjerne et bump.
- Der er blevet bestilt garagenumre, der bliver sat op snarest.
- De blå containere i nederste gade bliver snart flyttet til Vestbyen.
- Der kan bestilles nye affaldssække ved renovationsvæsnet/kommunen.
- Vi har et stort problem med løse katte i afdelingen, der bruger legepladsen som kattebakke. Der henvises til husordenen og lov om mark- og vejfred, der foreskriver, at katte skal holdes på egen matrikel eller i snor.

3: Spisning
4: Til og fra bestyrelsen

- Der laves en forsøgsordning, hvor referatet af bestyrelsesmødet bliver uddelt i postkasserne. Dette bliver taget op til beboermødet i september for at høre, om ordningen skal fortsætte.
Glas ved trapper og altaner:
- Fordi glasset ved trapper og altaner har været defekte, er det bestemt, at de bliver udskiftet på én gang i løbet af efteråret. Ved toppen og foden af trappen udskiftet de trekantede glaspartier med samme metalgitter som er på altanerne. Glasset på altanen udskiftes til et mat glasparti.
- Der er udført asfaltarbejde med forhøjet, rødt asfalt to steder i afdelingen, hvor gående har fortrinsret med formål at øge sikkerheden.
- Sara Diana er valgt ind i organisationsbestyrelsen for Himmerland Boligforening.
Bestyrelsen glæder sig til fællesturen til Djursland og ser frem til en god dag.

5: Aktivitetsudvalget

- Der er afholdt et sankthansarrangement med stort fremmøde. Det var en stor succes.
- Der kommer ny udgave af Sundposten for efteråret med information om kommende aktiviteter.
- Bestyrelsen opfordrer til, at beboerne deltager i de kommende arrangementer.

6: Personsager (Lukket punkt)
7: Møder og kurser

SU-mødet: 6/10. Bestyrelsen er til stede
Næste bestyrelsesmøde: 16/8 kl. 17.30.
Beboermøde 1/9 kl. 18.00 i Aktivitetshuset. Bestyrelsen opfordrer alle beboere til at deltage – forslag til ændringer i husordenen kan snart indsendes: mere information om beboermødet kommer snarest i postkasserne.
Der serveres mad og drikke til mødet.

8: Eventuelt
Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK