Bestyrelsesmøde den 28. marts 2023

Afdeling:
Tambosundvej
Referent:
Finn Thomsen
Dato og kl.:
28. marts 2023 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Afdelingsbestyrelse og varmemester
1: Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

2: Til og fra varmemesteren

De grønne områder. Vild med vilje. De skæve træer mod Oddersundvej.
- De skæve træer bliver rettet op igen og der kommer en almindelig opstamning af træerne, hvis ikke den underjordiske opbinding holder.
- Der er endnu ikke købt blomsterfrø ind til vild med vilje projektet mellem salling- og Tambosundvej.
- Det er planen, at der skal plantes ved den nye legeplads i uge 17/18.
- Hækplanterne i øverste gade har af ukendte årsager taget skade. Derfor undersøger varmemesteren og gartneren, hvilke muligheder de har for udbedring af skaderne.
- Beplantning m.m. er flyttet grundet frosten, men det har været forventet, så alt går som planlagt.
Glas ved trapper og altan. Går det efter planen?
- Det går langsomt fremad. Entreprenøren er lidt forsinket og de forventer at nå nederste gade efter påske. Det kan blive yderligere forsinket grundet frost og vejr. Beboerne kan forvente et brev i postkassen, når det er deres tur til at få skiftet glasværn.
Affald sortering. Nyt fra Aalborg kommune.
- Varmemestrene skal til orienteringsmøde ved Aalborg Forsyning d. 12/4 om affaldssortering. Der følger mere information om beboernes fremtidige affaldssortering efter mødet.
Andet fra varmemesteren
- Vores gæsteværelser bliver lejet flittigt ud med 53 gange, 8 gange for fælleshuset og vores vaskeri bliver også brugt flittigt fra 1/1-2023 – 16/3-2023. Der vil for fremtiden komme kvartalsvise opgørelser af vaskeriet og brug af gæsteværelserne.
- Efter påske vil der komme ny dør til vaskeriet.
- Der kommer et brandsikkerhedskort op i fælleshuset snarest.
- Der bliver ført havevandring (dette er IKKE et have SYN) mandag d. 3/4, hvor bestyrelsen i samarbejde med varmemesteren sparrer om, hvordan vores haver/udearealer bør se ud.
- Varmemesteren og bestyrelsen vil meget gerne opfordre til, at vores miljøstation bliver brugt. Det er et godt alternativ til at køre hen på genbrugspladsen.

3: Spisning
4: Til og fra bestyrelsen

- Sommerarrangement med indvielse af legepladsen: Der er bestilt pølsevogn til 3 timer fra klokken 11.30 til 14.30, og der bliver købt slik til børn og sodavand til barnlige sjæle. Arrangementet er målrettet børnefamilier og bliver derfor alkoholfrit, men alle er meget velkomne. Tilmelding af børn er nødvendigt, hvis de vil have en slikpose til arrangementet. Der bliver uddelt invitationer i maj måned.

5: Aktivitetsudvalget

- Bestyrelsen har sagt ja til at være med til Folkefesten den 13.maj ved aktivitetshuset. For mere information se abhim.dk eller Himmerland Boligforenings facebookside. Det er ganske gratis at deltage.
- Der er husstandsomdelt invitationer til arrangementer fra beboerkonsulent Rikke. Tjek postkassen eller kontakt Rikke for yderligere informationer.

6: Personsager (Lukket punkt)
7: Møder og kurser

Formandsmøde den 20. april 2023
SU. Møde den 15. juni 2023
Repræsentantskabsmøde den 22.juni 2023
Bestyrelsesmøder: 25/4, 30/5, 27/6, 15/8

8: Eventuelt

Beboerne i sundparken inviteres til lærerig aften om affaldssortering tirsdag d. 18/4 klokken 18:30 – ca. 21:00 i Aktivitetshuset. Aalborg Forsyning kommer og fortæller og viser, hvordan vi skal sortere og hvad vi skal gøre med større affald. Bestyrelsen håber på at se en masse nysgerrige beboere.
Der er kommet refleksbånd på den tidligere omtalte markeringssten i midtergaden, hvor der har været flere tilfælde af ulovlig parkering.
På baggrund af flere henvendelser vedr. løsgående katte bl. a. på biler og i garager må vi henstille til at husorden overholdes.
Husorden, side 5
“Det er ikke tilladt at lade husdyr støje eller være til gene for andre beboere”

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK