Bestyrelsesmøde den 27. februar 2024

Afdeling:
Tambosundvej
Referent:
Finn Thomsen
Dato og kl.:
27. februar 2024 kl. 18:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Finn, Steen, Sara, Annette, Morten (VM) og Hanne.
1: Godkendelse af dagsorden

Godkendt med tilføjelse under pkt. 4.

2: Til/fra varmemesteren

Snerydningen blev evalueret. På baggrund af flere beboerhenvendelser drøftes den fremadrettede indsats. Prioriteringen er som følger: asfalt inkl. snefri adgang til vaskeriet, stier, trapper hvor der ryddes en gangsti i gelændersiden. Carport-adgang skal i videst mulige omfang være snefri, men snerydnings- maskinerne skal have et sted at flytte sneen hen. Fejlen vedr. udendørs belysning er nu lokaliseret og repareret. Regnvandsbrønd i øverste niveau: brøndring etableres og nedløbsrør forlænges, så vandet kommer direkte ned i brønden. Skakt/fliser: der er afsat et større beløb end oprindeligt, dermed kan der etableres fliser i flere skakter, når vejret er hensigtsmæssigt genetableres græsplænearealet. Fælleshuset: der indkøbes et affaldssystem, så det bliver nemt at affaldssortere, mopper plus viskestykker og knager til dem. Læbæltet: tre visne træer er fældet. Vild-med-vilje: der kommer nyt jord på arealet mellem Tambo/Salling hvilket giver bedre vilkår for biodiversiteten. Som et eksperiment afprøves vild-med-vilje på én af bakkerne/tuerne. Jorden er genbrugs-jord og kvaliteten ikke optimal, så vi afprøver i lille skala. Vi vil gerne undgå at bakkerne/tuerne fremstår forsømte. Frugt-og bær-træerne i midtergaden: på baggrund af flere beboerhenvendelser fjernes de. Der har været store gener med frugt/bær der tiltrækker mange fugle/fugleklatter. ”Skumfidusen”: i løbet af marts fjernes alger. Der kommer information i din postkasse vedr. de to konkrete uger. Ny plæneklipper: der er indkøbt ny benzinplæneklipper med opsamler og fremdrift-funktion. 1-2 gange ugentligt påfyldes den og der forefindes en 5 liters reservedunk i skuret. Venlig reminder - husk at tømme opsamleren i haveaffald inden den returneres til skuret.

3: Spisning
4: Til og fra bestyrelsen

”Bæredygtig formidling”:
Vi drøfter vores store papirforbrug ud fra et bæredygtigt perspektiv. Det er ønske at minimere forbruget væsentligt og samtidig sikre at alle beboere har gode muligheder for at være orienteret om bestyrelsens beslutninger og drøftelser. Vi er nået frem til følgende muligheder:
Informationerne kan hentes på vores hjemmeside,
Ophænges på vaskeriet og tavlen ved Fælleshuset.
En papirudgave kan afhentes på Servicekontoret
Efter aftale hentes det ved Finn i nr. 13 st. th. eller Hanne i nr. 35 st.th.
Du kan også melde dit lejemål (uden navn, jf. GPDR må vi ikke have navnelister) til en omdelingsliste og bestyrelsen vil sikre du får informationen direkte i din postkasse.
Det lægges det på vores facebookgruppe ”Tambosundvej afd. 22 (Officiel beboergruppe for Tambosundvej)”.

5: Aktiviteter for beboerne

Fællesspisning 17. marts og 26. maj (se Sundposten)
Desuden: 3. aug. Djurs Sommerland og ukendt dato i december Zoo-tur.

6: Personsager - lukket punkt
7: Møder og kurser

2.-3. marts: temaweekend
19. marts: Aktivitetsudvalget
20. marts: BL (Danmarks Almene Boliger) 4. kredsmøde
26. marts: Bestyrelsesmøde
16. maj: Formandsmøde
23. maj: SU (Samarbejdsudvalget i Sundparken)
20. juni: Repræsentantskabsmøde

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK