Bestyrelsesmøde den 25. oktober 2016

Afdeling:
Tambosundvej
Referent:
Frank Larsen
Dato og kl.:
25. oktober 2016 kl. 18:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Afdelingsbestyrelse og varmemester
1: 1:
2: 1: Konstituering

Formand: Anné Overgaard
Næstformand: Anne Tidemand-Dal
Sekretær: Frank Larsen
Bestyrelsesmedlem: Henny Netteberg
Bestyrelsesmedlem: Finn Thomsen

3: 2: Godkendelse af referat og dagsorden

Referat fra sidst blev godkendt.
Det blev vedtaget at referaterne skal fremsendes til bestyrelsen til godkendelse, senest 2 uger efter det afholdte møde og fremsendes fortrinsvis til medlemmerne via mail. Referatet er godkendt hvis der ikke er fremkommet indsigelser/rettelser til det, senest en uge efter udsendelsen.

4: 3: Parkering og kørsel

Der er blevet monteret ekstra bump på vejene, bestyrelsen håber at det kan medvirke til at farten bliver nedsat til de max. 15 km/t.
Der foregår desværre stadig parkering på vigepladserne og udenfor opmærkede P-arealer, bestyrelsen undersøger sammen med bl.a. varmemesteren om, og hvordan, det kan tydeliggøres hvor der ikke må parkeres.
Det forventes at der bliver opsat et sikkerhedshegn omkring legepladsen i nærmeste fremtid.

5: 4: Bygninger, grønne områder og gennemgang af bygninger m.m.

På beboermødet blev der oplyst at man kunne få påsat håndtag udvendig på altandørene så det kan blive muligt at åbne døren udefra, hvis den blæser i mens man er udendørs.
Håndtagene kan aftales monteret med varmemesteren.
Bestyrelsen er i gang med færdiggøre 3 stk. værelser i fælleshuset her i afd. Værelserne er beregnet til weekend eller enkeltdagsudlejning til de beboere som evt. får besøg langvejsfra. Når værelserne er helt klar skal der orienteres nærmere om udlejningsreglerne.

6: 5: Husdyr

Bestyrelsen kan konstatere at reglerne for husdyrhold ikke helt overholdes idet der er en del løse katte samt larmende og truende hunde. Bestyrelsen opfordrer til at reglerne følges og ejerne udviser hensyn til naboer og øvrige beboere. Reglerne om husdyrhold er optrykt i husordenen.
Bestyrelsen udarbejder et brev til husstandsomdeling med bl.a. en gennemgang af reglerne for husdyrhold.

7: 6: Aktivitetsudvalg

Aktivitetsudvalget består af bestyrelserne her i Sundparken samt andre med gode ideer til fællesarrangementer.
Lige nu er der arrangeret Halloween for børnene og der planlægges juleaktiviteter.
Arrangementerne holdes i Sundparkens Aktivitetshus, når der ikke ligefrem er blevet planlagt ture ud i det blå som f.eks. den kommende indkøbsbustur til Tyskland den 8. november.

8: 7: Til/fra varmemesteren

Varmemesteren meddelte at der er sket en del omrokeringer af varmemestre og ejendomsfunktionærer hvilket bevirker at han bliver ejendomsfunktionær på Oddesundvej. Inger som er ejendomsfunktionær her i afdelingen flytter til en anden afdeling udenfor sundparken.
Bestyrelsen drøftede en skitse som Jan havde med, vedrørende renoveringen af køkkenet i afdelingens fælleshus, efter drøftelsen fik Jan et par ændringsforslag med, renoveringen af køkkenet forventes påbegyndt senest i foråret.

9: 8: Diverse informationer ( dato for spisn.)

Bestyrelsen mødes til julefrokost den 11-11-2016.

10: 9: Næste møde den 24. november 2016

Næste møde er aftalt til den 24-11-16.
Vi vil på dette møde planlægge mødedatoer for det næste halve år.
Bestyrelsen var enige om at vi meget gerne vil høre fra beboerne om der er ting vi skal behandle. For at bestyrelsen kan behandle en sag er det nødvendigt at den foreligge skriftligt og altid senest 8 dage før et bestyrelsesmøde, mailen eller brevet kan sendes/afleveres til et medlem af bestyrelsen.

11: 10: Eventuelt og oprydning

Intet.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK