Afdelingsbestyrelsesmøde den 21. marts 2019

Afdeling:
Tambosundvej
Referent:
Hanne Broe
Dato og kl.:
21. marts 2019 kl. 17:30
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Anne, Finn, Henny, Steen, Hanne, Ebba, Christian og (Bent varmemester) Afbud: Jacob
1: Godkendelse af dagsorden

Godkendt med tilføjelse af pkt. 2g og h.

2: Til og fra varmemesteren

a. Vaskepladsen – status på arbejdet (Tilbud indhentet?): Tilbud er modtaget. Prisen for arbejdet fordeles mellem Tambosund- og Sallingsundvej. Løsning er udarbejdet, så begge afdelingers systemnøgler kan anvendes. Vær opmærksom på at låse efter brug, så udefrakommende ikke kan anvende vaskepladsen.
b. Opsætning af gelænder som drøftet på sidste møde – nu med økonomi: Forslaget vedtaget og begrundes med beboernes sikkerhed, som har høj prioritet. Gelænderet monteres ved glasparti-siden.
c. Affaldssortering i lejlighederne (Bent undersøger muligheder under vasken): det er en stor udfordring at finde optimal løsning, da lejemålene ikke har ensartede pladsmæssige vilkår under vasken f.eks. er det uhensigtsmæssigt at hænge to trådkurve på lågen, hvis begge kurve skal indeholde TUNGT affald pga. hængslernes styrke. På sigt bliver det et krav i Aalborg Kommune, at vi skal affaldssortere (våd/rest/plast/pap og papir) og vi vil være på forkant med anvendelige løsninger og præstere en besparelse på kategorien restaffald. Bestyrelsens vil derfor i 2019 afholde et møde med henblik på at inddrage beboerne i forslag/løsninger
d. Opstribning af parkeringsareal” ud for nr. 81.: Arealet overfor nr. 81 er en vigeplads
e. Opsamling fra markvandringen:
i. Opstart af det grønne projekt i afdelingen: Status på hvad der er udsigt til at vi når i år: alle bedene gennemgås, mange er allerede opgraderet – med et flot resultat. Gartneren udarbejder en plan i forbindelse med afdelingens GRØN PLAN.
ii. Bump i nederste niveau – placering: på grund af uheldige episoder med høj fart er det vedtaget, at der kommer bump ud for nr. 16.
iii. 15 km skilt – status: er monteret.
iv. Nedbrændte garager – status: vi afventer konklusion. Det er en del af byggesagen. De eksisterende garagers tage er slidte, økonomien i opgaven indebærer at opgaven udsættes – afventer nyt fra inspektør Rasmus Kjær.
f. Udlejning af fælleshus og værelser: Fælleshuset har været udleje 3 gange og gæsteværelserne 6 gange i perioden 11/1 - 24/3-19 Fælleshuset køkken suppleres med de efterspurgte ting jf. beboernes forslag.
g. Skur i forgård: beboeren er kontaktet. Bestyrelsen ønsker en dialogbaseret løsning og beboeren opfordres til at fremsætte forslag om skur i forgårde til råderetskataloget til behandling på afdelingsmødet d. 9. september 2019.
h. Opfølgning fra sidste mødes referat.

3: Aktivitetsudvalg/interne aktiviteter i Himmerland

a. Fælles tur med Sallingsundvej til Hvidsten Kro den 11/5 – 2019. Vedtaget.
b. Opsamling på ideer til nye arrangementer og aktiviteter fra sidste møde: Vi samarbejder derudover med Sallingsundvej om følgende ture: Djurs Sommerland d. 22/6 og Tysklandstur d. 9/11. Endvidere arrangerer vi en sommerfest 30/8 for Tambosundvejs beboere. Yderligere informationer om alle arrangementer vil blive omdelt i postkasserne.

4: Personsager - lukket punkt

Ingen sager.

5: Nyt fra Himmerland

Opsamling på Tema-weekend i Rebild 2-3/3-2019: Henny og Hanne deltog, det var et rigtig godt arrangement. Gode oplægsholdere med spændende emner og fine workshops i aulaen. Svært at fremhæve de(t) bedste, men oplægget med Børnedemokrati og FN’s 17 verdensmål gjorde indtryk. Weekenden også en god anledning til at networke med de andre afdelingers bestyrelser og administrationen i Himmerland.

6: Til/fra bestyrelsen
7: Møder og kurser

a. Opsamling på SU-møde den 28/2 kl. 16.30 i Aktivitetshuset (Hanne og Finn): kort orientering af hovedpunkterne fra mødet.

8: Eventuelt

a. Forespørgsel fra beboer om hvordan man administrerer altaners anvendelse (rod på altanen). I uge 16 bliver der ”havesyn”/opfølgning på, hvordan udearealerne renligholdes.

9: Næste møde

a. Aftale møder for det kommende halve år: tirsdag d. 30. april, tirsdag d. 21. maj, torsdag d. 6. juni, tirsdag d. 27. august. Alle møderne afholdes kl. 17.30.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK