Bestyrelsesmøde den 17. maj 2022

Afdeling:
Tambosundvej
Referent:
Hanne Broe
Dato og kl.:
17. maj 2022 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Finn, Henny, Steen, Hanne, Annette og Morten (varmemester)
1: Godkendelse af dagsorden

Dagsorden godkendt.

2: Til og fra varmemesteren

Småbørnslegeplads Hvor langt er vi i processen? Går den efter planen: arbejdet påbegyndes formentlig medio juni, der skal være et koordinerende møde med Elvardal (legeplads-leverandør) og Kærager (etablerer udenomsarealet).
Beplantning i midterste gade. Er vi færdig: Beplantningen er udført, der bliver tilført champost, både i de nye bede og under bøgepur og der vandes aktuelt 1 gang ugentligt, for at give planterne den bedste start.
Asfalt i midterste gade. Hvornår starter vi op: asfalt etableres uge 24. Vi drøftede også den ru asfalt (efter et fjernet bredt bump) i øverste række – denne opgave er på standby indtil videre. Det undersøges nærmere, begrundet i en fagteknisk afklaring vedr. kold/varm asfalt.
Holder datoen for udskiftning af vandmåler. Er der kommet en fast dato: aktuelt ingen konkret dato men det bliver formentlig efter sommerferien.
Hvornår begynder maleren (hvornår kan vi have et møde før de starter op): der afholdes
samarbejdsmøde med malerfirmaet d. 19. maj (EFTERSKRIFT: information er omdelt)
Ny Garageporte: udskiftning foretaget, de lyse brædder på siderne males snarest.
Affaldssortering. Nyt fra Aalborg kommune: Mærkater til molokkerne på vej. Det er en stortidsmæssig udfordring, at lande en aftale mellem Himmerland og Aalborg Kommune, da der også skal medtænkes EU-regler og med tiden skal der sorteres i flere kategorier.
Vedr. sortering i de enkelte husstande – vi afventer Aalborg Kommunes udspil. Bestyrelsen spørger på Facebook-gruppen om vi må se de enkelte beboeres sorteringsløsninger.
Andet fra varmemesteren:
Plæneklipper til udlån: der fyldes benzin på hver mandag morgen og fredag eftermiddag, desuden er der en 5 liters reservedunk, hvis den løber tør.
Oplever du problemer vedr. plæneklipperen eller øvrige udlåns-redskaber kontakt Service- kontoret. Der er desuden indkøbet en ukrudtsbørste til rensning mellem fliserne.
Dialogbaseret havesyn: i forbindelse med strategien ”Kom tættere på din varmemester” er praksis med en seddel i postkassen ændret. Nu bliver der er venlig, rådgivende dialog med beboeren, i forhold til påkrævede opgaver. Har du en hæk? vær opmærksom på at det er en forpligtelse, at du fjerner ukrudt under og de første 20 cm ud mod fællesområdet.
Ved leje af værelserne: der forefindes rengøringsartikler til den afsluttende rengøring.
Fælleshusets køkken bestyrelsen indhenter tilbud på regelmæssig hovedrengøring.
Vaskeriet: vaskemaskine nr. 4 kræver en lidt mere ”hårdhændet” håndtering, da den er meget stram. Himmerland undersøger belægningsgraden/anvendelse af de forskellige maskiner. Der planlægges udskiftning af klinker og i den forbindelse aftales udlån af vaskeri
på en nabovej.
Problemer med f.eks. duer: der findes en god app ”TIP AALBORG”, hvor du kan anmelde dit problem til Aalborg Kommune.
Diverse: jordbedene i øverste række tilføres jordforbedrings-jord. Granitbedene renes.

3: Spisning
4: Til og fra bestyrelsen

Spareråd og -tips: Materiale fra ”Energiambassadør ”-kurset husstandsomdeles og lægges på vores fb-gruppe. Desuden deles et link til Nordjysk fødevareoverskud på Troensevej, en nonprofitorganisation som henter spiseligt overskudsmad hos producenter, grossister og detailhandlende.

5: Aktivitetsudvalget

Et fantastisk arrangement d. 23. juni er i planlægningsfasen – Sankthansfest. Vi opfordrer til at man bakker op om arrangementet.

6: Personsager (Lukket punkt)
7: Møder og kurser

SU. Møde den 10.maj 2022: Der etableres ”VILD MED VILJE ”-arealer i afdeling 18 (det boligtomme areal på oppe på bakken, ved masten) og afdeling 21 (Næssundvej). Nærmere herom senere.

Nyt bevægelseshus 18.maj Kl.17.00
Formandsmøde den 19. maj 16.30
Bestyrelsesmøde den 28.juni 17.30
Beboermøde den 1. september.18.00

8: Eventuelt

Facebook: Der er blevet en rigtig god tone i vores Facebook-gruppe.
DJURS SOMMERLAND: der har været et meget frugtbart samarbejdsmøde med Sallingsund vedr. fællesarrangementer. Første aktivitet bliver 2. juli, hvor vi tager til Djurs Sommerland. Information vedr. turen husstandsomdeles snarest og vi opfordrer til, at man bakker op om aktiviteten.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK